Fagbeskrivelse

Akupressur

I dette fag stifter du bekendtskab med den mere end 4000 år gamle kine­siske diagnosticerings- og behandlingsmetode. Overalt på kroppen findes punkter, der ved påvirkning f.eks. i form af tryk - kan sætte gang i biologiske og psykiske selvhelbredende kræfter. Viden­skabe­lige forsøg viser, at der ved punktpåvirkning udskilles op mod 2000 forskellige stoffer i kroppen - det kan være hormoner, endorfiner og neuro­trans­mittere.

For at deltage i kurset skal du have påbegyndt undervisning i anatomi, fysiologi og sygdomslære på dyr. Faget afsluttes med eksamen.

Underviser:

Anatomi, fysiologi og sygdomslære (human)

Anatomi betyder læren om menneskets opbygning. Her gennemgås kroppens, vævenes og cellernes udseende, opbygning og deres navne - såvel på latin som dansk.

Fysiologien omhandler kroppens funktioner og den kemi, der regulerer disse funktioner. Du lærer, hvordan legemets enkelte dele samarbejder og reagerer på stimuli under normale forhold. Ved sygdom er anatomien og/eller fysiologien ændret i forhold til det normale. Sygdomslæren beskriver disse ændringer, samt hvad der kan forårsage dem.

Dispensation fra dette fag gives, hvis man har eksamen på niveau svarende til sygeplejerske­uddannelsen.

Faget afsluttes med eksamen.

Faget kan tages på en af de andre kinesiologiskoler:
http://www.kinesiologi.dk/index.asp?site=46&lan=dk&menu=3&submenu=43

Eller som korrespondancekursus fra Center for alternative sundhedsuddannelser CASU: http://casu.dk/?p=5

Anatomi, fysiologi og sygdomslære på dyr

Med udgangspunkt i human anatomi, fysiologi og sygdomslære lærer du om de mange vigtige forskelle mellem dyr og mennesker og de forskellige dyrearter imellem.

For at deltage i kurset skal du have afsluttet human anatomi, fysiologi og sygdoms­lære. Faget afsluttes med eksamen.

Underviser: Exam. Tierphysiotherapeut HR Lene Jacobsen og dyrlæge Lise Vilsbæk Henriksen

Blomsterremedier til dyr 1

På dette kursus gennemgår vi de 38 Bach Blomsterremedier og Nødhjælpsremediet med specielt fokus på hunde, katte og heste. Blomsterremedierne har indvirkning på dyrenes psykiske balance. Hvert af de 38 remedier påvirker et bestemt område af psyken.
Formålet med kurset er at lære digindikationerne på de 38 remedier, samt at give dig forståelse for teorien bag brugen af Bachs Blomsterremedier og hvordan du kan kombinere remedierne med hinanden for at opnå den optimale effekt.

Forudsætning: Dyreadfærd

Underviser: Eksamineret Bach Dyreterapeut Bettina Hvidemose


Blomsterremedier til dyr 2

På dette kursus går vi dybere i brugen af Bachs Blomsterremedier til dyr. Vi snakker om forskellen mellem de remedier der ligner hinanden og sætter mere fokus på hvad de individuelle remedier kan give dyret. Du lærer at kombinere viden om adfærd og indlæring med viden om blomsterremedier for at opnå den optimale tilgang til afbalancering af adfærdsproblemer. Desuden træner vi udvælgelse af remedier gennem en række cases.
Formålet med kurset er at give dig en dybere viden om hvordan du skal udvælge remedier til dyrene, samt hvordan dette optimalt kombineres med adfærd og indlæring.

Forudsætning: Dyreadfærd og Blomserremedier til dyr 1

Underviser: Eksamineret Bach Dyreterapeut Bettina Hvidemose

Blomsternes energi

Blomster har en fin indvirkning på menneskers og dyrs psykiske balance. Du trænes i at kontakte vibrationen i blomsterne for derigennem at opnå indføling med deres sjælspotentiale. Denne kontakt optrænes primært ved meditation. Derudover undervises der i brugen og virkningen af de forskellige typer blomstermedicin, samt i fremstillingen af remedierne.

Underviser: Dyrekinesiolog Tove Nielsen

Dyreadfærd

På dette kursus lærer du at tolke de signaler dyrene sender gennem deres kropssprog. Vi ser på hvordan dette afspejler deres følelser og den psykiske tilstand de befinder sig i. Du lærer at skelne mellem normal, unormal og problematisk adfærd. I tillæg gennemgår vi hvordan vi kan arbejde med adfærdsændringer og problemløsning hos dyr gennem basal indlæringspsykologi.
Formålet med kurset er at give dig forståelse for hvorfor dyrene opfører sig som de gør, og hvad årsagen er til adfærdsproblemer, samt at give dig de grundlæggende redskaber til at afhjælpe problemadfærd.

Underviser: Dyreadfærdsterapeut (BSc ABT) Bettina Hvidemose

Esoterisk viden og psykologi

Et kursus for dig der vil se dybere bag tingene, og forstå dig selv og andre. Vi arbejder med de 7 stråler, personlighed og sjæl, karma - dharma, at bygge antakaranaen, blændværk, illusioner, energetiske bevægelser m.m.
I proce
ssen med at få svar på nogle af livets spørgsmål arbejder vi med kinesiologiske test og meditation.

Forudsætning: Grundkursus i kinesiologi

Undervisere: DK kinesiolog RAB og Kranio-sakral terapeut Tove Nielsen og Kranio-sakral terapeut Christa Günther

Fodring

I faget gennemgås diverse råkomponenter af foder (grovfoder, tilskuds­foder m.m.) til de enkelte dyrearter samt disses behov for energi, amino­syrer, fedt, vitaminer, mineraler og sekundærstoffer. Foderkvalitet diskuteres, og du lærer at læse indholdsdeklarationer og foderplaner.

Det forudsættes, at man har deltaget i to dages undervisning i emnet mavetarmkanalen i faget anatomi, fysiologi og sygdomslære på dyr.

Undervisere:

Homøopati 1 og 2

"Lige helbreder lige". Du gøres bekendt med homøopatiens historie og udvikling gennem de sidste ca. 200 år, lærer om fremstillingsmetoden, dosering samt baggrund for valg af medicin. Du hører om klassiske midler og moderne homøopati som: nosoder, isopati, composita og komplexmidler, og du får mulighed for selv at fremstille et homøopatisk midde.

Underviser: DK kinesiolog og akupunktør Karina Colding

Kropsafbalancering 1 – 4 (Touch for Health)

I starten af 1960-erne opdagede den amerikanske kiropraktor George Goodheart, at vore muskler har en nær tilknytning til det kinesiske meridiansystem. Gennem den kinesiologiske metode (am.: Touch for Health), fandt han ud af, at det er muligt at aflæse energitilstanden i meridianerne. I løbet af de fire kurser i kropsafbalancering lærer du om de 14 meridianer, de tilhørende 42 testmuskler og om de grundlæggende metoder til opretning af ubalancer.

Dette kursus er basis for alle kinesiologiuddannelser og kan findes på en af de andre kinesiologiskoler:
http://www.kinesiologi.dk/index.asp?site=46&lan=dk&menu=3&submenu=43

Kinesiologi på dyr og telepati 1 – 7

Faget kinesiologi på dyr er et af uddannelsens hovedfag. Det er her, du lærer teorierne bag den holistiske helbredsopfattelse. Du lærer om energi, om meridianer og chakra og om de 7 stråler.Det er i dette fag, du lærer hele den kinesiologiske metode på dyr at kende med muskeltest, pulstest, test af hov- og associationspunkter og telepatisk kommunikation med dyr, samt fysisk, kemisk og psykisk opretning af ubalancer. Du får lejlighed til at træne din indfølingsevne og din evne til at visualisere

For at deltage i kurset skal du have gennemført telepati 1 på dyr samt kropsafbalancering 1-4. Inden kinesiologi på dyr 4 skal du have afsluttet human anatomi, fysiologi og sygdomslære. Inden kinesi­o­logi på dyr 5 skal du have afsluttet anatomi, fysiologi og sygdomslære på dyr. KD 6 og 7 er kun for dem, der tager hele uddannelsen

Undervisere: DK kinesiolog RAB og kranio-sakral terapeut Tove Nielsen

Klinikvejledning, markedsføring, etik og jura

Dette fag omhandler virksomhedsetik og juridiske regler, du har brug for at kende, når du selv skal starte praksis. Faget omfatter emner som samtaleteknik, samarbejde med klienter og kolleger, journalføring, regnskab, annoncering og kendskab til de love, der regulerer området.

Underviser: Regnskabsfører Birgitte Marskot

Kranio-sakral terapi 1 - 3

Kranio-sakral terapi er en blid berøringsteknik, der blandt andet påvirker nerve-, muskel- knogle- og hormonsystem. I dette fag lærer du teknikkerne på men­nes­ker først og derefter på dyrene. Vi træner teknikkerne på hinanden for at mærke virkningen og for at opøve følsomheden.

Det forudsættes, at man har deltaget i de to første kursusdage i faget anatomi på dyr.

Underviser: DK kinesiolog RAB og kranio-sakral terapeut Tove Nielsen


Praktik

Du får mulighed for at øve dig i det praktiske arbejde både på klinikken, og når der køres ud til dyrene.
Der vil blive holdt praktikdage, hvor vi annoncerer efter dyr der kommer ind på klinikken til test under supervision.

Præparatlære

I faget præparatlære præsenteres du for de forskellige præparattyper, der anvendes inden for naturmedicinen, deres sammensætning og funktion. I ernæringssammenhæng undervises i vitaminer, mineraler samt syre og base.

Underviser: DK kinesiolog® og akupunktør Karina Colding

Specialevejledning

På sidste semester skal de studerende udarbejde en skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i de fag og temaer, de har været igennem i løbet af uddannelsen. Opgaven afleveres inden de kan gå til den afsluttende eksamen. Den studerende vælger emne for specialet i samarbejde med specialevejlederen.

Specialevejleder:

Stresshåndtering

Dette kursus sætter dig i stand til at identificere stressfaktorer og giver dig nogle unikke og enkle redskaber til stressfrigørelse.
Du vil blive trænet i spørgetekniker, tests og afbalanceringer samt i brugen af forskellige følelsesskemaer, der forenkler det opsøgende arbejde.
Du kan bruge disse teknikker både på dig selv og klienter, samt du kan glæde dig over mulighederne for at ændre nogle dybe, ubevidste reaktions- og adfærdsmønstre.

Kropsafbalancering 1-4 er en forudsætning for kurset.

Underviser: DK kinesiolog RAB og akupunktør Karina Colding

Telepati

Vi kan kommunikere med dyr på to måder. Den instinktive telepati er den, der hele tiden foregår mellem dyr og mellem dyr og mennesker, bevidst eller ubevidst. Den anden form for kommunikation er sjælstelepatien – den smukke kommunikation mellem dyr og menneske, som medfører en bevidsthedsændring hos menneskene.

Faget omhandler sjælstelepati med dyr. Lær at modtage den visdom og indsigt dyrene ønsker at dele med os. Kurset danner grundlag for anvendelse af telepatien i faget kinesiologi på dyr og telepati.

Underviser DK kinesiolog RAB og kranio-sakral terapeut Tove Nielsen

Urter

I dette fag lærer du om urternes betydning for menneskers, dyrs og for jordens sundhed. Du lærer at bestemme urterne, om deres indhold af aktive stoffer og om disses lægende og/eller skadelige virkninger. Du lærer f.eks. om urternes betydning i forbindelse med regulering af parasitter.

Underviser: DK kinesiolog RAB og akupunktør Karina Colding

Afsluttende eksamen

Den afsluttende eksamen som Dyrekinesiolog består af

1. Et skriftligt speciale, som skal forsvares

2. Beskrivelse af et antal dyr, med kinesiologiske fund, genopretningsmetode og resultat

3. En skriftlig prøve - 4 timer

4. En mundtlig/praktisk prøve

Punkt 2-4 skal bestås med minimum 70%.

Afgangseksamen vil blive forestået af en instruktør i dyrekinesiologi, en underviser og en censor.

Forudsætningen for at gå op til afsluttende eksamen som Dyrekinesiolog er, at man har gennemført alle enkeltfag med dertil hørende deleksaminer og opgaver.